At passe på sig selv uden at glemme sig selv: at elske uden at ofre sig selv
Mange mennesker føler dette konstante behov for at give for at blive elsket. I denne artikel undersøger vi, hvorfor det er så svært at praktisere selvomsorg, og hvordan man skaber simple ritualer for at centrere sig selv uden skyldfølelse.
Hvorfor vi nogle gange glemmer os selv at blive elsket
Hvorfor skal vi altid passe på andre for at føle os elskede? Hvorfor dette konstante behov for at være der, at gøre, at give, i håb om kærlighed til gengæld?
Jeg har ofte stillet mig selv dette spørgsmål. I lang tid har jeg troet, at jeg måtte gøre mig selv uundværlig for at fortjene kærlighed. Som om utrættelig omsorg for andre i sidste ende ville give mig deres opmærksomhed, deres anerkendelse, deres hengivenhed.
Men i dag forstår jeg, at dette mønster dræner mig mere, end det nærer mig. Jeg indser, at jeg ikke behøver at glemme mig selv for at blive elsket. Og måske, hvis du læser dette, føler du også trætheden af altid at være den, folk regner med, men nogle gange glemmer at se på dem med ømhed.
Konsekvenserne af følelsesmæssig udmattelse
Vi har nogle gange denne tavse overbevisning:
- Hvis jeg giver nok, vil jeg blive elsket.
- Hvis jeg træder lidt tilbage, bliver jeg accepteret.
- Hvis jeg holder ud for alle, så bliver jeg uundværlig.
Men denne model slider os op. Den distancerer os fra os selv. Og værre endnu, den ender med at virke normal for andre.
Når omsorg bliver en usynlig vane, når kærlighed bliver en stille forventning, så modtager vi den ikke længere, som vi håber. Og vi føler os alene, på trods af alle de givne gestus.
Lær at genoprette forbindelsen til dig selv, uden skyldfølelse
I dag vælger jeg at gøre tingene anderledes. Jeg vælger at passe på mig selv, uden skyldfølelse. Ikke at vende mig væk fra andre, men at holde op med at miste mig selv undervejs.
Det kan starte med simple handlinger:
- En indblæsning delt med stilhed.
- Et par linjer i en notesbog, uden filter.
- En varm pude i nakken, så jeg kan give slip på det, jeg bærer på.
- Et øjeblik uden begrundelse, bare fordi jeg har brug for det.
Skab ritualer for at passe på dig selv hver dag
FYNLORA er også denne påmindelse. At selvomsorg ikke er en luksus eller et lune. Det er en blid og kraftfuld måde at genopdage sig selv og elske andre uden at udslette sig selv.
1 kommentar
Je suis d’accord avec ce post. En vrai, on court toujours pour avoir l’approbation des autres et on s’oublie trop. Perso je cours toujours pour les enfants, mon mari, mais personne ne court pour moi. Bien au contraire. Ce post me rappelle que je dois sérieusement penser à moi car personne ne le fera pour moi. Merci pour votre sincérité je le prends comme un soutien.